Knap var sæsonen ovre, før talenterne i KFD’s talentprogram var i gang med at forberede sig til efterårssæsonen. Søndag den 30. juni drog talenterne, anført af talentchefen Bjarne Nigaard, således på træningslejr til Malaga.

Bjarne havde sørget for flere overraskelser i den 35 grader varme spanske turistby.

Mandag morgen bød på 7 km løb op og ned af spanske bakker. Varmen var til at mærke allerede kl. 9, men løbeturen blev afsluttet med denne fantastiske udsigt

Det skulle også blive til en løbetur på godt 8 km i Malaga by om tirsdagen, men foruden de fysiske prøvelser, skulle teorien naturligvis også repeteres – her med en teoritest i hyggelige omgivelser i indre by.

Der var også tid til en rundvisning på det lokale fodboldstadion, La Rosaleda, som er hjemmebane for Malaga CF, som spiller i den næstbedste spanske række – Segunda divisíon.

God og tydelig kommunikation er vigtig, når man dømmer – her trænes det i form af samarbejdsøvelser på stranden, omgivet af palmer.

Eftermiddagene bød på faglige seancer. Første dag med øvelser i at give linjedommerinstrukser, hvor den ene af de to linjedommere havde til formål at udfordre hovedommeren, med en attitude som skulle få hoveddommeren til at skulle være omstillingsparat. Her med Lucas, der giver en udførlig instruktion.

Den anden eftermiddag blev brugt på praktiske øvelser i at håndtere konflikter og give følgestraffe. Her med Iman, der håndterer protester ved et straffespark

Onsdag var hjemrejsedag – men inden da kan man selvfølgelig lige nå en yo-yo test foran statuen af Picasso.

Talentgruppen sammen med Picasso:

Talentgruppen har på baggrund af rejsen, endnu engang fået bekræftet hvor vigtigt det er, at man styrker sine relationer med sine dommerkollegaer, og at man giver sig tid til at lære samt at lære fra sig. Derfor vil hele talentgruppen gerne sige stort tak til KFD for at give muligheden for denne træningslejr, og især tak til Bjarne for at arrangere turen, samt byde os velkommen i sin lejlighed i den spanske by.